(Varanus cumingi)
Familie: Varaner (Varanidae)
Orden: Skælkrybdyr (Squamata)
| |
Mindanao-båndvaran
(Varanus cumingi) Familie: Varaner (Varanidae) Orden: Skælkrybdyr (Squamata) |
|
|
Størrelse: Normalt 100-130 cm, maksimalt 150 cm. Vægt 800-1400 g, maksimalt 2500 g. Udbredelse: Sydlige Philippinerne (Basilan, Bohol, Leyte, Mindanao, Samar samt andre, nærliggende småøer). Levested: Mangrovesumpe, langs bevoksede flodbredder samt opdyrkede områder. Hvorvidt Mindanao-båndvaranen også findes i skovområder længere fra kysten og på højereliggende lokaliteter, vides ikke med sikkerhed. Føde: Hovedsageligt mindre dyr, bl.a. hvirvelløse dyr som orme og insekter, men også fisk, padder, krybdyr, pattedyr og måske fugle. Ynglebiologi: Formodentligt ikke specielt årstidsbestemt, på grund af artens tropiske udbredelse, men reelt ved man ikke meget om dette emne. En højgravid hun blev fundet i November med 10 æg i maven. Den meste viden, man har, stammer fra dyr i fangenskab. De indledende parringsaktiviteter foregår på land, men selve parringen er kun observeret under vand og forgår ca. 4 uger før æglægningen. Op til 5 dage før æglægningen begynder hunnen at lede efter et passende sted at anbringe æggene. Der lægges op til 3 kuld om året med intervaller på 3½-5 måneder. Æggene måler ved lægningen 3,5-7,4 cm og vejer gennemsnitligt 56 g. Under udrugningen tilses æggene af hunnen, som også forsvarer dem mod rovdyr. Den regulerer reden, så udrugningstemperaturen i starten er 27-28°C og senere 28-30°C. Udklækningstiden varierer fra 190-220 dage. Ungerne måler ved klækningen 28-31 cm og vejer 26-42 g. Ungdyrene adskiller sig - atypisk for varaner - ved at have langt mørkere og mere utydelige farver end de voksne. Først under opvæksten får de de voksne dyrs kraftigere farver. Hos andre varanarter har ungdyrene oftest mere tydelige farver og mønstre end voksne dyr. Aktivitet og adfærd: Dagaktiv. Som hos andre, nærtbeslægtede varanarter har man observeret "brydekampe", både mellem hanner og hunner og mellem hunner indbyrdes. Under disse kampe presser dyrene hinanden op på bagbenene, så de står bug mod bug. Kampene er rituelle, dvs. at der ikke kæmpes til døden. Disse stridigheder kan have betydning i forhold til rangorden eller territorier. Alder: Sammenlignet med andre krybdyr bliver varaner relativt gamle, og Mindanao-båndvaranen vil formodentligt kunne blive over 10-20 år gamle, måske endda ældre. Variation: Arten forekommer i to tydeligt adskilte underarter: V. c. cumingi fra Mindanao og Camiguin, og V. c. samarensis fra Bohol, Leyte og Samar. Førstnævnte har markante, gule tegninger på hoved og ryg, mens sidstnævnte har et mørkere, næsten mørkegråt hoved og langt mindre tydelige, gule tegninger på ryggen. Status for bestandene på de øvrige øer i udbredelsesområdet er uafklaret. Status: International handel med denne art er reguleret gennem Washingtonkonventionen (CITES), hvor den er opført på Liste II. Noter: Mindanao-båndvaranen blev indtil for nyligt regnet som en underart (race) af Almindelig Båndvaran (Varanus salvator), i lighed med flere andre tidligere underarter, som nu også betragtes som selvstændige arter (se Koch, Auliya, Schmitz, Kuch & Böhme 2007). Den kan bl.a. kendes fra Almindelig Båndvaran på det mere udbredte gule mønster på hoved og krop. Litteraturhenvisninger: Alcala, A.C. 1976. Philippine land vertebrates: field biology. (A college textbook). New Day Publishers, Quezon City. 167 pp. Alcala, A.C. 1986. Guide to Philippine flora and fauna. Vol. 10. Amphibians and reptiles. Natural Resources Management Center, Ministry of Natural Resources & University of the Philippines, Manila. 195 pp. Bennett, D. 1998. Monitor lizards. Natural history, biology & husbandry. Edition Chimaira, Frankfurt am Main. 352 pp. (2nd revised and expanded edition of "A little book of monitor lizards". Edited by T. Wilms & B. Bartholemew). Böhme, W. 2003. Checklist of the living monitor lizards of the world (family Varanidae). Zoologische Verhandelingen (Leiden) 341: 1-43. Brown, W.C.; Alcala, A.C. 1970. The zoogeography of the herpetofauna of the Philippine Islands, a fringing archipelago. Proceedings of the California Academy of Sciences (Ser. 4) 38(6): 105-130. Carey, J.R.; Judge, D.S. 2000. Longevity records: life spans of mammals, birds, amphibians, reptiles, and fish. Odense University Press, Odense. 241 pp. Eidenmuller, B. & Philippen, H.D. 2008. Varanoid lizards. (Terralog vol. 6). Edition Chimaira, Frankfurt am Main / Rodgau. 148 pp. Eidenmüller, B. 2007. Monitor lizards: natural history, captive care, breeding. Chimaira, Frankfurt am Main. 176 pp. Gaulke, M. 1991. Systematic relationships of the Philippine water monitors as compared with Varanus s. salvator, with a discussion of dispersal routes. Mertensiella 2: 154-167. Gaulke, M. 1992. Distribution, population density, and exploitation of the water monitor (Varanus salvator) in the Philippines. Hamadryad 17: 21-27. Horn, H.G. 1994. Der Ritualkampf von Varanus salvator cumingi. Herpetofauna (Weinstadt) 16(92): 27-30. Koch, A.; Auliya, M.; Schmitz, A.; Kuch, U.; Böhme, W. 2007. Morphological studies on the systematics of South East Asian water monitors (Varanus salvator complex): nominotypic populations and taxonomic overview. Mertensiella 16: 109-180. Pianka, E.R.; King, D.R.; King, R.A. (eds.). 2004. Varanoid lizards of the world. Indiana University Press, Bloomington. 588 pp. Reptile Database. www.reptile-database.org Rese, R. 1986. Varanus salvator cumingi Martin, 1838. Sauria (Berlin) 8(3): 28. Wicker, R.; Gaulke, M.; Horn, H.G. 1999. Contributions to the biology, keeping and breeding of the Mindanao water monitor (Varanus s. cummingi). Mertensiella 11: 213-223. Tekst & layout: Rune Midtgaard |
|
