(Thamnophis sirtalis tetrataenia)
Familie: Snoge (Colubridae)
Orden: Skælkrybdyr (Squamata)
| |
San Francisco-strømpebåndssnog
(Thamnophis sirtalis tetrataenia) Familie: Snoge (Colubridae) Orden: Skælkrybdyr (Squamata) |
|
|
Størrelse: Maksimumlængden for denne art er 140 cm, men hvorvidt San Francisco-strømpebåndssnogen bliver så lang, er uklart. Udbredelse: Denne strømpebåndssnog findes kun i to amter i Californien, nær San Francisco. Den er en underart (race) af Almindelig Strømpebåndssnog (T. sirtalis), som samlet findes fra det sydlige Alaska (den eneste naturligt forekommende slangeart i denne delstat) gennem det sydlige Canada, store dele af USA, sydpå til det nordligste Mexico. Den er den videst udbredte slangeart i Nordamerika. Levested: Den samlede art bebor et bredt udvalg af levesteder, fra vådområder til bjerglokaliteter. San Francisco- strømpebåndssnogen foretrækker tæt bevoksede vådområder, ofte i nærheden af soleksponerede skråninger, hvor den kan sole sig og søge føde. Den kan også ses hvilende sig på flydende måtter af plantemateriale i vandet. Føde: Hovedsageligt små frøer, især Californisk Rødbenet Frø (Rana aurora), som også er en truet art. Ungdyrne æder Stillehavsløvfrøer (Hyla regilla) og er så afhængige af denne fødekilde, at slangerne risikerer ikke at overleve, hvor der ikke er løvfrøer. Også unge Oksefrøer (Rana catesbeiana) ædes, ligesom den giftige Californisk Vandsalamander (Taricha torosa), og strømpebånssnogen er et af de få dyr, som kan æde denne salamander uden at få forgiftninger eller dø. Ynglebiologi: Parringen foregår om foråret eller om efteråret, og hunnen føder op til 24 (gennemsnitligt 16) unger i Juni-September, som måler 12-18 cm ved fødslen. I andre bestande af denne slangeart kan kuldene rumme op til 85 unger, hvilket gør den til en af de mest frugtbare arter i verden. Ungerne bliver kønsmodne efter to år. I Manitoba, Canada, kunne man tidligere se store ansamlinger på titusindvis af individer, når slangerne kom ud af vinterdvalen for at parre sig. Imidlertid er antallet af slanger i sådanne ansamlinger aftaget i alarmerende grad i de senere år. Aktivitet og adfærd: Hovedsageligt dagaktiv, men kan være skumrings- eller nataktiv på varme sommernætter. Denne underart går i vinterdvale, men andre bestande af arten i varmere dele af udbredelsesområdet forbliver aktive året rundt. Dyrene kan vandre mange hundrede meter op i bakkerne for at finde egne overvintringssteder, især underjordiske gange gravet af pattedyr. Fjender og forsvar: Voksne Oksefrøer (Rana catesbeiana) æder strømpebåndssnoge og er muligvis medvirkende årsag til tilbagegangen for denne underart. Alder: Længste registrerede levetid for arten er angiveligt ca. 10 år. Kønsforskelle: Hunnerne er større end hannerne. Status: Generelt er arten vidt udbredt, almindelig over store dele af udbredelsen og dermed sandsynligvis ikke i tilbagegang. I visse nordlige bestande kan store ansamlinger af slanger ses ved parringstidens begyndelse. Den samlede bestand er ukendt, men vurderet til over 1 million. IUCN vurderer arten som ikke truet (Least Concern). San Francisco-strømpebåndssnogen har derimod været opført som truet art siden 1967. Bestanden i naturen er, i hvert fald delvist, i tilbagegang og er blevet vurderet til at bestå af 1000-2000 individer. Den kan dog være større, da vurderinger er svære at foretage på grund af slangens ekstremt sky natur. Desuden befinder en stor del af de egne levesteder sig på private landområder, som ikke er undersøgt. I mange områder, hvor den forekommer, er den dog ret almindelig og ikke nødvendigvis svær at få at se. De største trusler mod slangens overlevelse er ødelæggelse af levesterne på grund af indvinding af landområder til andre formål, ulovlig indsamling, og muligvis den indførte fjende, Oksefrøen. Noter: San Francisco-strømpebåndssnogen er tidligere blevet blandet sammen med Californisk Rødsidet Strømpebåndssnog (T. s. infernalis) og Oregon Rødplettet Stømpebåndssnog (T. s. concinnus), og selv om de foreløbigt betragtes som gyldige underarter, er deres status fortsat uafklaret. Litteraturhenvisninger: Anonym. 1980. Survival of the San Francisco garter snake. Herpetology (Pasadena) 10(3): 3-4. Banks, R.C.; McDiarmid, R.W.; Gardner, A.L. (eds.). 1987. Checklist of vertebrates of the United States, the U.S. Territories, and Canada. U.S. Fish and Wildlife Service Resource Publication 166: 1-79. Barry, S.J.; Jennings, M.R. 1998. Case 3012. Coluber infernalis Blainville, 1835 and Eutaenia sirtalis tetrataenia Cope in Yarrow, 1875 (Currently Thamnophis sirtalis infernalis and T. s. tetrataenia; Reptilia, Squamata): proposed conservation of the subspecific names by the desig# Bulletin of Zoological Nomenclature 55(4): 224-228. Barry, S.J.; Jennings, M.R.; Smith, H.M. 1996. Current subspecific names for western Thamnophis sirtalis. Herpetological Review 27(4): 172-173. Behler, J.L.; King, F.W. 1979. The Audubon Society field guide to North American reptiles and amphibians. Alfred A. Knopf, New York. 719 pp. Bourguignon, T. 2002. Strumpfbandnattern: Herkunft - Pflege - Arten. Ulmer, Stuttgart. 125 pp. Brode, J.; Hansen, R.W.; Keel, P. 1994. San Francisco garter snake. pp. 280-281. In: Thelander, C.G. & Crabtree, M. (eds.): Life on the edge: a guide to California's endangered natural resources: wildlife. Biosystems Books, Santa Cruz, California. 550 pp. Cover, J.F.; Boyer, D.M. 1988. Captive reproduction of the San Francisco garter snake Thamnophis sirtalis tetrataenia. Herpetological Review 19(2): 29-30, 32-33. Ernst, C.H.; Ernst, E.M. 2003. Snakes of the United States and Canada. Smithsonian Books, Washington & London. 668 pp. Fisher, C.; Joynt, A.; Brooks, R.J. 2007. Reptiles and amphibians of Canada. Lone Pine Publishing, Edmonton. 208 pp. Frost, D.R., Hammerson, G.A. & Santos-Barrera, G. 2007. Thamnophis sirtalis. In: IUCN 2010. IUCN Red List of Threatened Species. Version 2010.4. (Accessed 22nd April 2011). Gebauer, J. 2006. Strumpfbandnattern in der Wissenschaft. Draco 7(1) (25): 60-65. Hallmen, M. 1999. Aufzucht und Haltung der San Francisco Strumpfbandnatter Thamnophis sirtalis tetrataenia. Herpetofauna (Weinstadt) 21(120): 20-24. Hallmen, M. 2006. Altes und Neues von der San-Francisco-Strumpfbandnatter (Thamnophis sirtalis tetrataenia). Draco 7(1) (25): 25-31. Hallmen, M. 2006. Strumpfbandnattern im Freilandterrarium. Draco 7(1) (25): 102-111. Hallmen, M.; Chlebowy, J. 2001. Strumpfbandnattern. Natur und Tier-Verlag, Münster. 191 pp. Janzen, F.J.; Krenz, J.G.; Haselkorn, T.S.; Brodie, E.D.; Brodie, E.D. 2002. Molecular phylogeography of common garter snakes (Thamnophis sirtalis) in western North America: Implications for regional historical forces. Molecular Ecology 11(9): 1739-1751. Kaplan, M. 1995. Not-so-common garters. Litteratura Serpentium (English Edition) 15(5): 114-117. Liner, E.A. 2007. A checklist of the amphibians and reptiles of México. Occasional Papers of the Museum of Natural Science Louisiana State University 80: 1-60. Mutschmann, F. 1995. Die Strumpfbandnattern: Biologie, Verbreitung, Haltung. Westarp Wissenschaften, Magdeburg. 172 pp. Rightmire, J.E. 2001. Some threatened U.S. snakes: five species on the red list. Reptile & Amphibian Hobbyist 6(10): 27-32. Rogner, M. 1992. Strumpfbandnattern. TI-Magazin 110: 54-57. Rossman, D.A.; Ford, N.B.; Seigel, R.A. 1996. The garter snakes: evolution & ecology. Vol. 2. University of Oklahoma Press, Norman & London. 332 pp. Smith, H.M. 1999. Comment on the proposed conservation of Coluber infernalis Blainville, 1835 and Eutaenia sirtalis tetrataenia Cope in Yarrow, 1875 (currently Thamnophis sirtalis infernalis and T. s. tetrataenia; Reptilia, Squamata): proposed conservation of the s# Bulletin of Zoological Nomenclature 56(1): 71-72. Stanislawski, W. 1991. The San Francisco garter snake, Thamnophis sirtalis tetrataenia - the first experiences in maintaining at the Zoological Garden of Lodz. Zoologische Garten 61(4): 267-270. Stebbins, R.C. 2003. A field guide to western reptiles and amphibians. 3rd edition. Houghton Mifflin Company, Boston & New York. 533 pp. Tonge, S.J.; Bloxam, Q.M.C. 1986. The San Francisco garter snake Thamnophis sirtalis tetrataenia at the Jersey Wildlife Preservation Trust. Dodo 23: 112-114. Wikipedia. San Francisco Garter Snake. (http://en.wikipedia.org/wiki/San_Francisco_Garter_Snake). (Accessed 20th April 2011). Tekst & layout: Rune Midtgaard |
|
