Paryktamarin (Saguinus oedipus) Familie: Egernaber (Callithricidae) Orden: Primater (Primates)

Andre navne:  Paryksilkeabe, Pinché. Størrelse:  Max. 75 cm (incl. hale), vægt op til 900 g. Udbredelse:  Findes kun i det nordvestlige Colombia. Levested:  Tropisk skov. Føde:  Insekter (især græshopper o.l.), moden frugt, plantesafter og nektar. Desuden blade, små hvirveldyr, edderkopper og sandsynligvis fugleæg. Ynglebiologi:  Hannerne hos paryktamarinen er moderne mænd, som deltager i fødslen som en slags jordemødre. Efter fødslen bærer de også rundt på ungerne, som kun kommer over til moderen for at die. Efter 3 uger begynder ungerne at udforske omgivelserne på egen hånd, men bliver stadig ind i mellem båret af hannen, indtil de er 6-7 uger gamle. Aktivitet og adfærd:  Lever i grupper på normalt 3-9 dyr, sjældnere enkeltvis, i par eller i grupper på op til 19 dyr. Bevæger sig op til 2 km om dagen i deres færden rundt i træerne. Alder:  Arten har levet i op til næsten 25 år i fangenskab. Status:  Paryktamarinen er udryddelsestruet og opført på både Colombias og IUCNs liste over truede arter (Liste I). Man har vurderet, at 75% af dens oprindelige udbredelsesområde er blevet ryddet til landbrugsformål, og de tilbageværende arealer menes ikke at være tilstrækkelige til at opretholde en naturlig, levedygtig bestand. Handel med arten som kæledyr har også gjort sit indhug i den samlede, vilde bestand. Litteraturhenvisninger: Nowak, R.M. 1991. Walker's Mammals of the World. 5th edition. Johns Hopkins University Press, Baltimore & London. Rylands, A.B. (ed.). 1993. Marmosets and tamarins. Systematics, behaviour, and ecology. Oxford University Press, Oxford, New York, Tokyo, etc. 396 pp. Tekst & layout: Rune Midtgaard

Billedoversigt Forside Punkerne må endelig ikke tro, de var nyskabende med deres frisurer. Hanekammen har dannet højeste, vedvarende mode hos paryktamarinerne længe før, den første punker gik med ble. © Rune Midtgaard.