![]() |
![]() |
Nycaledonisk Kæmpegekko
(Rhacodactylus auriculatus) Familie: Gekkoer (Gekkonidae) Orden: Skælkrybdyr (Squamata) |
![]() |
![]() |
Størrelse: 22-24 cm. Udbredelse: Ny Caledonien. Levested: Fugtige skovlokaliteter eller tæt eller åben maki. Findes især i buske og unge træer, kun få meter over jorden, eventuelt helt ude ved kysten, nær tidevandsgrænsen. 0-1000 m.o.h. Føde: Hovedsageligt insekter, men andre øgler (gekkoer og skinker) og snegle ædes også, ligesom blomster er på menuen. Tænderne er relativt store og knivformede, tilsyneladende en tilpasning til, at øgler indgår i kosten. Ynglebiologi: Æglæggende. Drægtige hunner er fundet i oktober, december-januar og maj-juni. I fangenskab lægger de æg året rundt med 35-40 dages mellemrum. Der lægges to æg ad gangen, som graves ned i løs jord. Æggene måler 12-15 x 20-30 mm og vejer 2-3,5 g. Erfaringer fra fangenskab viser, at klækningstiden er 42-48 dage, og ungerne måler 6-7 cm ved klækningen. Kønsmodenhed opnås efter et år, i naturen måske først efter to år. Aktivitet og adfærd: Overvejende nataktiv i perioden fra solnedgang til 21-22-tiden, men den kan være aktiv om dagen eller bare sidde fremme i solen. Alder: Kan blive mindst fem år gammel, men gennemsnitslevetiden i naturen er formodentligt kortere. Variation: Denne art udviser en ekstremt stor variation i udseendet. Grundfarven kan være nuancer af brun, rød, eller grå, eller den kan være næsten hvid eller sort. Dyrene er normalt stribede, båndede eller plettede, men gekkoer næsten uden mønster forekommer. Status: Selv om artens udbredelsesområde er begrænset, er bestanden ikke i fare, da den er ret almindelig på passende lokaliteter. Den er et populært terrariedyr, som derfor er blevet indsamlet i naturen, men da den nemt formeres i fangenskab, betragtes indsamling af dyr i naturen ikke som et problem. Noter: Hannerne kan beskadige hinandens haler i indbyrdes opgør, og de er i stand til at bide eftertrykkeligt. Litteraturhenvisninger: Bauer, A.M. & Sadlier, R.A. 2000. The herpetofauna of New Caledonia. Society for the Study of Amphibians and Reptiles, Ithaka, New York. 310 pp. Tekst & layout: Rune Midtgaard |
|