(Platemys platycephala)
Familie: Australsk-Amerikanske Halsvendere (Chelidae)
Orden: Skildpadder (Testudines)
|
|
Orangehovedet Halsvender
(Platemys platycephala) Familie: Australsk-Amerikanske Halsvendere (Chelidae) Orden: Skildpadder (Testudines) |
|
|
Størrelse: Op til 18 cm (skjoldlængde). Udbredelse: Nordlige Sydamerika (Bolivia, Brasilien (Acre, Amazonas, Mato Grosso, Para, Roraima), Colombia, Ecuador, Fransk Guiana, Guyana, Peru, Surinam, Venezuela). Levested: Lavvandede bække, søer og sumpe i regnskoven. Forekommer ikke i store floder. Svømmer ikke specielt godt, men færdes til gengæld hyppigt på skovbunden, ofte langt fra vand, især under regntiden. Føde: I fangenskab æder skildpadderne orme, snegle, insekter, padder og til dels også plantemateriale. I naturen formodes kosten at være lignende. Ynglebiologi: I Colombia foregår parringen i regntiden, fra slutningen af marts til begyndelsen af december, i vandet eller på land. Æggene lægges i tørtiden, fra august til februar. Disse omstændigheder varierer muligvis andre steder i artens store udbredelsesområde. Hunnen graver en lav fordybning eller lægger bare æggene direkte på jorden, hvorefter de dækkes med visne blade, sand eller jord. Normalt lægges kun et æg, selv om nogle kilder beretter om kuld på 2-6 æg. Æggene måler 51-61 X 26-29 mm. Ungerne måler ved klækningen 43-57 mm. Kønsforskelle: Hannerne er en anelse større end hunnerne og har længere haler, hvor endetarmen udmunder bag rygskjoldets bageste kant. Som hos mange andre skildpadder har hannerne desuden et konkavt (indadkrummende) bugskjold. Variation: Der kendes to forskellige underarter (P. p. platycephala ogP. p. melanonota). Sidstnævnte findes i det øvre Amazonasbækken i Ecuador og Peru. Noter: Denne skildpadde har indtil nu ikke haft noget dansk navn. Vi foreslår Orangehovedet Halsvender, en afspejling af artens karakteristiske og smukke farvetegning. Litteraturhenvisninger: Bartlett, R.D. & Bartlett, P. 2003. Reptiles and amphibians of the Amazon. An ecotourist's guide. University Press of Florida, Gainesville. 291 pp. Duellman, W.E. 1978. The biology of an equatorial herpetofauna in Amazonian Ecuador. University of Kansas Museum of Natural History Miscellaneous Publication 65: 1-352. Duellman, W.E. 2005. Cusco Amazonica: the lives of amphibians and reptiles in an Amazonian rainforest. Cornell University Press, Ithaca. 433 pp. Ernst, C.H. & Barbour, R.W. 1989. Turtles of the world. Smithsonian Institution Press, Washington, D.C. & London. 313 pp. Henle, K. & Ehrl, A. 1991. Zur Reptilienfauna Perus nebst Beschreibung eines neuen Anolis (Iguanidae) und zweier neuer Schlangen (Colubridae). Bonner Zoologische Beiträge 42(2): 143-180. Hoogmoed, M.S. 1979. The herpetofauna of the Guianan region. University of Kansas Museum of Natural History Monograph 7: 241-279. Iverson, J.B. 1992. A revised checklist with distribution maps of the turtles of the world. Richmond, Indiana. 363 pp. Miyata, K. 1982. A check list of the amphibians and reptiles of Ecuador with a bibliography of Ecuadorian herpetology. Smithsonian Herpetological Information Service 54: 1-70. Reynolds, R.; MacCulloch, R.; Tamessar, M.; Watson, C.; Cole, C.J. & Townsend, C. Preliminary Checklist of the Herpetofauna of Guyana. www.mnh.si.edu/biodiversity/bdg/guyherps.html. Vetter, H. 2005. Turtles of the world. Vol. 3. Central and South America. Chimaira, Frankfurt. 128 pp. Tekst & layout: Rune Midtgaard |
|
