Spidssnudet Grøn Pilsnog (Philodryas baroni) Familie: Snoge (Colubridae) Orden: Skælkrybdyr (Squamata)

Størrelse:  Normalt 1-1,5 m, undtagelsesvis over 2 m. Udbredelse:  Argentina og (ifølge nogle kilder) Bolivia og Paraguay. Levested:  Træffes i skove nær vand, i klippeområder med granit og på savanne nær saltsøer. Føde:  Pattedyr, fugle, padder og fisk. Ynglebiologi:  Artens levevis og ynglebiologi i naturen er forholdsvis ukendt, men dyr i fangenskab har lagt kuld på 8-12 æg, som målte 20-30 X 40-58 mm og vejede ca. 15 g hver. Æggene vokser under udrugningen og kan undertiden blive næsten kuglerunde. Klækningen finder sted efter 83-89 dage eller sommetider efter kun 49 dage, og de nyklækkede unger måler 18-20 cm og vejer omkring 6 g. Store hunner lader til at sætte unger i verden, som er både større og tungere (op til 42 cm og 11,5 g). Hanner bliver kønsmodne efter to år, hunner efter tre år. Aktivitet og adfærd:  Dagaktiv og klatrende. Som de sydøstasiatiske paradistræssnoge af slægten Chrysopelea er den Spidssnudede Grønne Pilsnog i stand til at flade kroppen ud og svæve gennem luften fra træ til træ. Fjender og forsvar:  I naturen siges arten at være aggressiv og hurtig til at bide, men denne vane forsvinder angiveligt efter en tid i fangenskab. Giftighed:  Den Spidssnudede Grønne Pilsnog tilhører de furetandede snoge, som udgør en del af den ellers normalt ugiftige snogefamilie. De furetandede snoge har derimod giftigt spyt, der overføres til byttet eller ofret ved hjælp af forstørrede, furede tænder bagerst i overmunden. Selv om enkelte, furetandede snoge er farlige for mennesker, er der ikke registreret nogen dødsfald på grund af denne art, der regnes som ufarlig for mennesker. Dog må et bid forventes at give forgiftningssymptomer. En 22-årig mand, der blev bidt at en slange på 90 cm oplevede følgende symptomer: omgående, let brændende fornemmelse omkring bidstedet, tydelig hævelse efter fem minutter, hele hånden hævet efter en time med punktformede blødninger, hævelsen tiltog til midt på underarmen, samt blodudtrædninger langs lymfebanerne op til armhulen. Ofret kom sig fuldstændigt i løbet af to døgn. Kønsforskelle:  Som hos de fleste andre slanger har hannerne forholdsvis længere haler end hunnerne. Variation:  Den Spidssnudede Grønne Pilsnog findes i to farvevarianter, en brun og en grøn. Normalt er der en sort stribe fra næseboret gennem øjet til halsen og en hvidlig gul stribe fra læberne ned langs siden på den forreste trediedel af kroppen, som gradvist går over i grønt eller gulgrønt, men helt ensfarvede individer forekommer også. Noter:  Arten har indtil nu ikke haft noget dansk navn bortset fra handelsnavne, man kan finde på Internettet. Vi foreslår Spidssnudet Grøn Pilsnog, inspireret af slægtens engelske navn, South American Green Racer, og artens tyske navn, Langnasen-Strauchnatter. Litteraturhenvisninger: Arzamendia, V. 1999. Philodryas baroni (Baron's racer). Herpetological Review 30(1): 55. Campbell, J.A. & Lamar, W.W. 2004. The venomous reptiles of the Western Hemisphere. Vol. 1-2. Comstock Publishing Associates, Ithaca, N.Y. 870 pp. Cei, J.M. 1986. Reptiles del centro, centro-oeste y sur de la Argentina. Herpetofauna de las zonas aridas y semiaridas. Museo Regionale di Scienze Naturali Monografie (Turin) 4: 1-527. Cei, J.M. 1993. Reptiles del noroeste, nordeste y este de la Argentina. Herpetofauna de las selvas subtropicales, Puna y Pampas. Museo Regionale di Scienze Naturali Monografie (Turin) 14: 1-949. Fowler, I.R. & Graca Salomão, M. da 1994. A study of sexual dimorphism in six species from the colubrid snake genus Philodryas. Snake 26(2): 117-122. Fowler, I.R. & Graca Salomão, M. da 1994. Activity patterns in the colubrid snake genus Philodryas and their relationship to reproduction and snakebite. Bulletin of the Chicago Herpetological Society 29(10): 229-232. Giraudo, A.R. & Scrocchi, G.J. 2002. Argentinian snakes: an annotated checklist. Smithsonian Herpetological Information Service 132: 1-53. Golder, F. 1973. Eine ungewöhnliche Eiablage der braunen Farbvariante von Philodryas baroni, sowie Daten über eine Eiablage von Philodryas olfersii. Salamandra 9(1): 22-26. Halloy, M. & Scrocchi, G. 2003. Philodryas baroni (green snake). Courtship behavior. Herpetological Review 34(2): 153. Hohmeister, A. 1999. Bemerkungen zur Biologie und Pflege sudamerikanischer Strauchnattern der Gattung Philodryas Wagler, 1830 im Terrarium. Sauria (Berlin) 21(2): 9-21. Kuch, U. & Jesberger, U. 1993. Human envenomation from the bite of the South American colubrid snake species Philodryas baroni Berg, 1895. Snake 25(1): 63-65. Martinez, M.D. & Ibarguengoytia, N.R. 2004. Care and breeding of Baron's green racer Philodryas baroni. Reptilia (GB) 32: 35-38. Peters, J.A. & Orejas-Miranda, B. 1970. Catalogue of the Neotropical Squamata. Part 1. Serpentes. Bulletin of the United States National Museum 297: 1-347. Scolaro, J.A. 2006. Reptiles patagónicos: norte. Una guía de campo. Ed. Universidad Nacional de la Patagonia San Juan Bosco, Trelew, Argentina. 112 pp. Trutnau, L. 1998. Schlangen im Terrarium: Haltung, Pflege und Zucht. Vol. 2. Giftschlangen. Eugen Ulmer, Stuttgart. 367 pp. Trutnau, L. 2002. Schlangen im Terrarium: Haltung, Pflege und Zucht. Vol. 1/1 & 1/2. Ungiftige Schlangen. 4th ed. Eugen Ulmer, Stuttgart. 632 pp. Williams, J.D. 1982. Observaciones sobre la reproduccion en cautiverio de Philodryas baroni Berg, 1895 (Serpentes Colubridae). Neotropica (La Plata) 28(79): 61-70. Tekst & layout: Rune Midtgaard

Billedoversigt Forside Grøn farvevariant af Spidssnudet Grøn Pilsnog. © Rune Midtgaard.