![]() |
![]() |
Rødhalset Kænguru
(Macropus rufogriseus) Familie: Kænguruer (Macropodidae) Orden: Pungdyr (Marsupialia). |
![]() |
![]() |
Andre navne: Rødhalset wallaby. Den tasmanske underart (Macropus rufogriseus fruticus) kaldes for Bennetts kænguru eller Bennetts wallaby. Størrelse: Hoved- og kropslængde op til 92 cm (hanner) og 78 cm (hunner), halelængde op til 88 cm (hanner) og 79 cm (hunner). Stående højde ca. 80 cm. Vægt op til 27 kg (hanner) og 16 kg (hunner). Udbredelse: Østlige Australien samt Tasmanien. Levested: Almindelig på tørre skov- og kratlokaliteter. Føde: Kosten består af græsser og en bred variation af grønne skud. Ynglebiologi: Hunnerne har en lang forplantningssæson, hvor de kommer i brunst flere gange, men er kun modtagelige for befrugtning i kortere perioder, måske kun få timer. En brunstcyclus spænder over godt en måned, og hunnen er drægtig i ca. 30 dage. En hun kan parre sig igen, endnu mens hun har en unge i pungen, men udviklingen af den næste unge udskydes således, at fødslen først finder sted, når den første unge har forladt pungen. På Tasmanien fødes ungerne mellem februar og april, mens fødsler på fastlandet kan finde sted året rundt. Der fødes en enkelt unge, som er uafhængig efter 9-10 måneder. Aktivitet og adfærd: Nat- og skumringsaktiv. Lever hovedsageligt enkeltvis, men hunner og unger bliver sammen i op til en måned efter at ungen har forladt pungen. Hanner og hunner, der parrer sig, er kun sammen i et døgn. Visse steder med høj tæthed i bestanden kan den rødhalsede kænguru dog ses græssende i store flokke, selv om dagen. Alder: Rødhalsede kænguruer kan blive over 15 år i fangenskab. Kønsforskelle: Hannerne er større end hunnerne (se ovenfor). Variation: Tasmanske individer har en relativt lådden pels, mens dyr fra fastlandet har en grovere, mindre gråsprængt pels med mere rødt på skuldre, hals og gump. Status: Vidt udbredt og almindelig. På Tasmanien regnes den nu som mere almindelig end før europæerne bosatte sig på øen. Den bliver af mange betragtet som en plage, da den beskadiger eukalyptusskove under regenerering. Den nedskydes også i et vist omfang på grund af, at den angiveligt også beskadiger afgrøder og græsningsarealer. Litteraturhenvisninger: Nowak, R.M. 1991. Walker's Mammals of the World. 5th edition. Johns Hopkins University Press, Baltimore & London. Menkhorst, P. & Knight, F. 2001. A field guide to the mammals of Australia. Oxford University Press, Oxford. 269 pp. Tekst & layout: Rune Midtgaard |
|