Tekst & layout:
Rune Midtgaard
Senest opdateret:
Marts 2009
| |
| | |
Forhistorien
Terrariet i Vissenbjerg blev stiftet på privat initiativ af Carl Aage Gram i 1973. Carl Aage Gram var uddannet som gartner, men havde det meste af sit liv haft en særlig stor interesse for krybdyr og padder. Han var født og opvokset i Odense, og et af de tidlige minder, Carl Aage Gram ofte berettede om, var, da han som 8-årig var på en skoleudflugt til Næsbyhovedskoven, hvor han fangede et skovfirben, som han tog med hjem og indrettede et terrarium til. Senere bragte han terrariet og firbenet med på en stuekulturudstilling, hvor den rævestolte, unge Gram gjorde sig fortjent til et diplom. Grams far var iøvrigt ungdomsven med Chr. Jensen, den tidligere direktør for Odense Zoo, hvor Carl Aage i sin ungdom var en næsten daglig gæst og frivillig medhjælper.
Carl Aage Gram flyttede senere til København og fik med tiden en blomsterforretning på Lyngbyvej. Krybdyrene var blevet den store fritidsinteresse, og da det efter krigen endeligt lykkedes at få importtilladelse igen, blev loftet over blomsterforretningen indrettet som dyrehandel. Da Lyngbyvejen senere skulle udvides, fik Gram en så stor erstatning, at han kunne åbne en dyrehandel i Dybbølsgade på Vesterbro.
På et tidspunkt kom Carl Aage Gram i kontakt med Vissenbjerg kommune, som tilbød den gamle præstegårdslade til en favorabel husleje med henblik på at danne rammen om et offentligt terrarium. Hermed var grunden lagt til Nordens første specialzoo og på det tidspunkt største samling af krybdyr og padder. Takket være de mange kontakter, Gram havde opbygget gennem årene som dyrehandler og via sin deltagelse i aktivt foreningsliv, kunne en del af de håndværksmæssige opgaver, der skulle udføres i de gamle staldbygninger inden indvielsen, laves af frivillige, som generøst stillede deres arbejdskraft til rådighed gennem de måneder, hvor bygningerne blev klargjort. Adskillige frivillige brugte denne sommer alle aftener, weekender og hele deres ferie på at medvirke til projektet. | |
 |
Terrariets karismatiske stifter, Carl Aage Gram (1920-92), beskuer sit værk ved indvielsen d. 28. juli 1973.
(fotograf ukendt, 1973) |
|
|
Fra Carl Aage Grams tid som dyrehandler. I hænderne holder han en tornhaleagam (Uromastyx sp.).
(fotograf og år ukendt) |
|
|
| | |
De første år
Den 28. juli 1973 kunne Carl Aage Gram endeligt slå dørene op for publikum til det, der i mange år havde været hans livs drøm: sin egen specialzoo. Stor havde pressens interesse været under hele perioden op til indvielsen, og ikke mindre var publikums interesse efter åbningen, hvor de ellers nogenlunde gode parkeringsforhold ved Terrariet gentagne gange viste sig ikke at være tilstrækkelige til det store antal tilstrømmende gæster.
Men trods den gode start var det allerede det første år ved at gå galt, da privat bilkørsel blev forbudt på søndage i efteråret 1973 i forbindelse med oliekrisen. Nøglen var tæt på at blive drejet om, inden Terrariet var kommet i gang for alvor, men det lykkedes at overleve, ikke mindst fordi forbudet blev ophævet igen inden starten på den økonomisk altafgørende sommersæson i 1974.
Mange fynboer mindes sikkert også Terrariets mangeårige konflikt med det daværende Fyns Amt om den ønskede skiltning, der kunne vise vej til Terrariet, men som var så svær at få etableret. Terrariets scrapbøger med avisudklip fra de første år viser utallige eksempler på, hvordan Carl Aage Gram med sin karismatiske personlighed og pressetække gennem mangeartede "mediestunts" søgte at skabe opmærksomhed om det særdeles reelle problem, at en stor del af Terrariets gæster havde vanskeligheder med at finde frem til stedet, og at Terrariet ikke kunne få tilladelse til at etablere en skiltning i lighed med andre seværdigheder på Fyn. Senere lykkedes det naturligvis at få etableret den nødvendige skiltning, og skiltestriden er i dag kun historie. | |
|
Slangerne vises frem for publikum på en sommerdag.
©
Rune Midtgaard 1979 |
|
|
Carl Aage Gram inspicerer et par asiatiske pigskildpadder (Heosemys spinosa).
(fotograf ukendt, 1973) |
|
|
| | |
|
I årenes løb har Terrariet markeret sig ved en række bemærkelsesværdige opdrætsresultater, som har vundet international genklang. Blandt de første var klækningen af afrikanske leopardskildpadder i 1976 og af nilkrokodiller i 1979. Sidstnævnte begivenhed var en af de første gange, nilkrokodillen blev opdrættet i en europæisk zoologisk have. Blandt de seneste resultater kan nævnes klækningen af den truede edderkoppeskildpadde fra Madagascar i juni 2004 (se under "Aktuelt"). | |
|
Terrariets opdræt af nilkrokodiller (Crocodylus niloticus) i 1979 vakte international opsigt.
©
Rune Midtgaard 1979 |
|
|
| | |
Generationsskiftet
I september 1992, hvor Carl Aage Gram efterhånden var blevet 72 år og følte behov for aflastning i arbejdet, blev Klaus Dræby ansat som daglig leder. Kun seks uger efter døde Carl Aage Gram, og en epoke i den danske terrarie- og zoo-verden var dermed slut.
Carl Aage Grams bror, Axel Gram, var arving, og han fik skifteretten til at frigive Terrariet fra boet, på betingelse af, at der stiftedes en ikke-erhvervsdrivende fond, hvis formål var at videreføre Terrariet. Denne driftsform benyttes stadig, og Klaus Dræby er nu Terrariets direktør. | |
|
Terrariets direktør (1992-2011), Klaus Dræby, tête-à-tête med en Agatudse (Rhinella marina, tidligere Bufo marinus).
©
Klaus Dræby 2002 |
|
|
| | |
Terrariets mission og opgaver
Terrariet søger at formidle kendskabet til krybdyr og padder og deres levevilkår samt at skabe grundlag for, at vores gæster kan opleve fascinationen og glæden ved disse ofte miskendte dyr. Terrariet har som en moderne zoo en forpligtelse til - i samarbejde med andre institutioner og organisationer - at arbejde med formidling, forskning og naturbevarelse. Det er et ansvar, vi gerne påtager os, og Terrariet løser faktisk ganske store opgaver, især i betragtning af de meget begrænsede økonomiske resurser, vi har.
Som eksempel kan nævnes, at et par dyrlægestuderende fra Landbohøjskolen i København afsluttede deres speciale om skildpadders ernæringbehov i Terrariet, - et speciale, der ud over vigtige videnskabelige resultater også gav de pågældende to studerende topkarakterer ved den afsluttende eksamen. Adskillige biologistuderende ved Syddansk Universitet har ligeledes benyttet Terrariet i deres studier. Terrariets opgave består ved disse lejligheder i at stille anlæg og lokaler til rådighed samt at varetage den daglige pasning, pleje og prøveudtagning af de dyr, der indgår i studiet.
Terrariets direktør, Klaus Dræby, er medlem af EAZA's (den Europæiske Zoo-forening) såkaldte Amphibian and Reptile Taxon Advisory Group, hvor han bestrider posten som Regional Collection Planning Officer for den største nulevende gruppe af øgler i verden, nemlig de såkaldte skinker (jo, det hedder de faktisk!), som omfatter henved 1500 forskellige arter, hovedsageligt udbredt i Australien, Asien og Afrika. Arbejdet består i at undersøge og give anbefalinger til de europæiske zoologiske haver om, hvilke arter der bør prioriteres i deres naturbevarelses- og opdrætsarbejde.
Klaus Dræby er ligeledes stambogsfører for de europæiske zoologiske havers bestand af verdens eneste to giftige øgler, gilaøglen og vorteøglen, et arbejde, der falder under EEPs (European Endangered species Programme) regi. Arbejdet som stambogsfører består i at administrere fortegnelsen over de individer, der befinder sig i europæiske zoologiske haver, med henblik på at sikre et veltilrettelagt avlssamarbejde, hvorved f.eks. indavl kan undgås.
Terrariet støtter desuden efter bedste økonomiske formåen et naturbevarelsesprojekt i Bulgariens Rhodofi-område, hvor områdets skolebørn undervises i vigtigheden af at bevare den lokale krybdyr- og paddefauna, herunder ikke mindst områdets landskildpadder.
Terrariet indgår også i et samarbejde med Skov- & Naturstyrelsen, hvor vi fungerer som modtagestation - dels for konfiskerede, truede dyr, dels for dyr, hvis ejere ikke har kunnet fremvise nødvendig dokumentation. Også i EU-regi er Terrariet registreret som rescue center i tilfælde af, at større konfiskationer skulle finde sted i andre EU-lande.
Terrariet har i årevis stået til rådighed - 24 timer i døgnet, 365 dage om året - for Falck, politi og andre myndigheder samt private, når der er behov for hjælp til at indfange undslupne og dermed nødstedte krybdyr, padder, edderkopper, skorpioner og lignende. De indfangne dyr, der ikke er af dansk oprindelse, beholder vi eller forsøger at finde et godt hjem til. Danske dyr (ofte snoge) genudsættes, hvor de ikke er til gene for mennesker. Terrariet konsulteres endvidere dagligt af private, der søger gode råd om pasning og pleje af deres kæledyr. Endelig deltager Terrariet hyppigt i den offentlige debat om de problemer, der kan være i forbindelse med hold og import af eksotiske dyr. | |
|
Klaus Dræby vejleder de europæiske zoologiske haver på vegne af EAZA angående hold af skinker, verdens artsrigeste øglefamilie. På billedet ses unger af snohaleskinken, verdens største skinkart, som Terrariet havde succes med at opdrætte i 2002.
©
Klaus Dræby 2002 |
|
|
Stambøgerne for gilaøgler og vorteøgler i europæiske zoologiske haver føres også af Terrariets direktør, Klaus Dræby. På billedet se en af Terrariets egne gilaøgler.
©
Rune Midtgaard 2004 |
|
|
Denne smukke Sinaloa-mælkesnog var et af de dyr, Terrariet blev kaldt til undsætning for at fjerne fra et uønsket sted, i dette tilfælde under en container på en losseplads. Slangen er ufarlig og sandsynligvis undsluppet et privat terrarium.
©
Rune Midtgaard 2005 |
|
|
Klaus Dræby med en af Terrariets tidligere stoltheder, en broget varan (Varanus varius) fra Australien.
©
Rune Midtgaard 2003 |
|
|
| | |
Terrariet i fremtiden
Terrariet modtager ingen økonomisk støtte fra staten og har på intet tidspunkt haft en virkelig sund økonomi, som kunne sikre dets eksistens på længere sigt. Adskillige gange i Terrariets historie har man af økonomiske årsager været tæt på en lukning, men senest er Vissenbjerg Kommune (nu del af Assens Kommune) og det tidligere Fyns Amt trådt til med særbevillinger, når det virkeligt har været ved at brænde på. Efter en periode uden tilskud, yder Assens Kommune fra og med 2012 frem til 2015 igen økonomisk støtte til Terrariet.
Vores største ønske for fremtiden er at få skabt økonomiske forhold - det være sig i form af sponsoreringer eller andet - som kan garantere Terrariets fremtid, herunder opbygningen af en fast, veluddannet medarbejderstab (dyrepassere, biolog, lærer), som kan sikre den optimale drift af Terrariet, den bedste indsats i forbindelse med forskningssamarbejde og naturbevarelse og den bedste service over for vores gæster, heriblandt skoler og andre institutioner.
Enhver, der måtte have interesse i at bidrage til Terrariets fortsatte eksistens, skal være mere end velkommen til at rette henvendelse til Terrariet (se også under "Bidragydere og Støtteforening"). | |
|
Gylden giftfrø (Phyllobates terribilis).
©
Rune Midtgaard 2004 |
|
|
| | |
Terrariets miljøpolitik
Klik her for seneste reviderede udgave
Terrariets protektor
forfatter og fhv. TV-vært Poul Thomsen
Terrariets bestyrelse
Henning Clausen, direktør (formand)
Sune Obsen, biolog
Kommitteret til bestyrelsen
Axel Gram, revisor
| |
|
Carl Aage Gram med en af sine yndlinge, en knapt 4 m lang netpyton (Broghammerus reticulatus, tidligere Python reticulatus).
©
Rune Midtgaard 1985 |
|
|
|
