(Gekko gecko)
Familie: Gekkoer (Gekkonidae)
Orden: Skælkrybdyr (Squamata)
| |
Tokay
(Gekko gecko) Familie: Gekkoer (Gekkonidae) Orden: Skælkrybdyr (Squamata) |
|
|
Størrelse: Hanner op til 36 cm, hunner næppe over 30 cm. Udbredelse: Sydøstasien og Indo-Australske Øhav (Nepal, nordøstlige Indien [Assam, Bihar, Meghalaya, Mizoram, Nagaland, Tripura, West Bengal], Bangladesh, Myanmar, Thailand, Cambodia, Laos, Vietnam, Kina [Guangdong, Guangxi, Hong Kong, Yunnan], West Malaysia, Singapore, Indonesien, Philippinerne). Indført til Hawaii og Florida (USA), Belize, Martinique (Vestindien), Guam (vestlige Stillehav) og Madagascar. Levested: Tokayens naturlige levested er uforstyrret skov, ofte på lokaliteter med klipper omgivet af tæt bevoksning, men den har også tilpasset sig livet i menneskelige beboelser, lige fra landsbyhytter til fleretagers bygninger i storbyer. Den er en lavlandsart, der som regel træffes under 1000 m.o.h. Føde: Insekter (f.eks. natsværmere, græshopper, biller, termitter, kakerlakker), edderkopper, skolopendre, andre gekkoer og små slanger og mus. Føden findes om natten ved aktiv søgning eller ved at vente i baghold. Om dagen skjuler den sig i huller i træer, klippespalter eller på steder i bygninger, hvor den er uden for syne. Ynglebiologi: To (sjældent et eller tre) næsten kugleformede æg, som måler 15-25 mm, lægges i træhuller, klippesprækker eller på skjulte steder i bygninger. Æggene klæber til selv lodrette flader som vægge og klækker efter 2-8 måneder, afhængigt af temperatur og luftfugtighed. En hun kan lægge et kuld æg så ofte som med 3-5 ugers mellemrum. Flere hunner benytter undertiden samme, velegnede sted til æglægningen. Æggene vogtes af både hannen og hunnen, og de giver bjæffende eller knurrende lyde fra sig, hvis andre dyr eller mennesker kommer for tæt på. Ungerne måler 91-103 mm ved klækningen, og hunnen æder resterne af æggeskallerne for at skaffe sig kalk nok til sin fortsatte ægproduktion. Både hunnen og hannen fortsætter med at vogte over ungerne et stykke tid efter klækningen. Kønsmodenhed opnås efter 3-4 år. Aktivitet og adfærd: Hovedsageligt skumrings- og nataktiv, men den kan ses fremme i solen i de sene eftermiddagstimer. Opretholder normalt territorier, men lever også ofte i små familiegrupper bestående af en han, en hun og ungdyr. Fjender og forsvar: Mennesket har ødelagt mange af Tokayens naturlige levesteder, men den har imidlertid ikke lidt så meget under dette som mange andre, mindre tilpasningsdygtige arter, da Tokayen har evnen til at omstille sig til et liv i bymæssige bebyggelse. Visse steder spises gekkoen, især blandt fattigere dele af befolkningen. Tokayen benyttes også i traditionel kinesisk medicin, til hvilket formål tusinder af gekkoer må lade livet. Blandt artens naturlige fjender er slanger, og muligvis fugle og pattedyr. Som det er tilfældet generelt for gekkoer, kan Tokayen smide halen for at distrahere fjenden. Hvis den fanges, eller allerede inden, åbner den munden som advarsel og vil forsøge at bide. Alder: I fangenskab kan Tokayen blive over 20 år gammel. Kønsforskelle: Hanner er større end hunner (se ovenfor) og kan opnå en vægt på 200 g, hvorimod hunner kun kommer til at veje op til 130 g. Variation: Der findes to forskellige underarter (racer): Almindelig Tokay (G. g. gecko), og Azhars Tokay (G. g. azhari). Sidstnævnte findes kun i Bangladesh og mangler de orange pletter, som er karakteristisk for den almindelige Tokay, men gyldigheden af Azhars Tokay er meget tvivlsom, da netop farvetegningen er højst variabel i resten af udbredelsesområdet, og da der også findes Tokayer uden orange pletter andre steder. Status: Meget almindelig mange steder, men den kan være sjælden lokalt. På grund af dens anvendelse i traditionel kinesisk medicin, regnes den i Kina og Vietnam som truet. Noter: Navnet Tokay er en tilnærmelse af lyden af gekkoens meget kraftige stemme. Lyden, som laves ved hjælp af veludviklede stemmebånd, bruges mest til at hævde territorier og anden kommunikation mellem artsfæller, men fremkommer også, når dyret udsættes for stress. Kaldet gentages 4-19 gange og kan både høres om dagen og om natten. Begge køn kan give lyde fra sig, men kun hannerne kommunikerer med kald. Litteraturhenvisninger: Aowphol, A.; Thirakhupt, K.; Nabhitabhata, J.; Voris, H.K. 2006. Foraging ecology of the Tokay gecko, Gekko gecko in a residential area in Thailand. Amphibia-Reptilia 27(4): 491-503. Bourret, R.L. 2009. Les lezards de l'Indochine. (previously unpublished 1930s manuscript). Paris & Frankfurt. 604 pp. Brillet, C.; Paillette, M. 1991. Acoustic signals of the nocturnal lizard Gekko gecko: analysis of the 'long complex sequence'. Bioacoustics 3(1): 33-44. Brodsky, O. 1969. Breeding the great house gecko Gekko gecko at Prague Zoo. International Zoo Yearbook 9: 37-39. Brown, W.C.; Alcala, A.C. 1978. Philippine lizards of the family Gekkonidae. Silliman University, Dumaguete City, Philippines. 146 pp. Chan-Ard, T.; Grossmann, W.; Gumprecht, A.; Schulz, K.D. 1999. Amphibians and reptiles of Peninsular Malaysia and Thailand. An illustrated checklist. Bushmaster Publications, Würselen. 240 pp. Chiu, K.W.; Maderson, P.F.A. 1980. Observations on the interactions between thermal conditions and skin shedding frequency in the tokay (Gekko gecko). Journal of Herpetology 14(3): 245-254. Chou, L.M. 1978. Some bionomic data on the house geckos of Singapore. Malayan Nature Journal 31(4): 231-235. Cox, M.J.; van Dijk, P.P.; Nabhitabhata, J.; Thirakhupt, K. 1998. A photographic guide to snakes and other reptiles of Peninsular Malaysia, Singapore and Thailand. New Holland, London. 144 pp. Das, I. 1996. Biogeography of the reptiles of south Asia. Krieger, Malabar, Florida. 87 pp. Das, I. 2002. A photographic guide to snakes and other reptiles of India. New Holland, London, etc. 144 pp. Das, I. 2002. An introduction to the amphibians and reptiles of tropical Asia. Natural History Publications (Borneo), Kota Kinabalu. 207 pp. Das, I. 2004. Lizards of Borneo. Natural History Publications, Kota Kinabalu. 83 pp. Das, I. 2006. A photographic guide to snakes and other reptiles of Borneo. New Holland, London. 144 pp. Das, I.; Ismail, G. 2001. A guide to the lizards of Borneo. Institute of Biodiversity and Environmental Conservation, Universiti Malaysia Sarawak. (www.arbec.com.my/lizards/index.htm). Frith, C.B. 1981. Utilization of a single brief termite eruption by predators. Natural History Bulletin of the Siam Society 29: 173-174. Grismer, L.L. 2008. A revised and updated checklist of the lizards of Peninsular Malaysia. Zootaxa 1860: 28-34. Grossmann, W. 1987. Über einen ungewohnlich gefarbten Tokeh aus Thailand - ein Gekko gecko (Linnaeus, 1758)? Sauria (Berlin) 9(4): 19-20. Grossmann, W. 1999. Grosse Echsen als Beute der Schmuckbaumschlange Chrysopelea ornata ornatissima Werner, 1925. Sauria (Berlin) 21(3): 3-6. Grossmann, W. 2004. Der Tokeh: Gekko gecko. Natur und Tier-Verlag, Münster. 61 pp. Harit, D.N. 1996. Report on lacertilian fauna of Kolasib of Mizoram, India. Himalayan Journal of Environment and Zoology 10(2): 93-94. Hemmer, H.; Schipp, R. 1970. Zum Beutefangverhalten des Tokehs (Gekko gecko L.). Zeitschrift für Tierpsychologie 27: 591-609. Henderson, R.W.; Delatte, A.; McCarthy, T.J. 1993. Gekko gecko (Sauria: Gekkonidae) established on Martinique, French West Indies. Caribbean Journal of Science 29(1-2): 128-129. Kluge, A.G. 1991. Checklist of gekkonid lizards. Smithsonian Herpetological Information Service 85: 1-35. Kober, I. 2002. Tokehs im Terrarium: besser als ihr Ruf. Reptilia (D) 7(4): 43-49, Nr 36. Lejbølle, J. 2005. Hold og opdræt af tokaygekko (Gekko gecko). [Captive care and breeding of the Tokay gecko (Gekko gecko)]. (In Danish, English summary). Nordisk Herpetologisk Forening 48(3): 66-74. Lim, K.K.P.; Lim; F.L.K. 1992. A guide to the amphibians and reptiles of Singapore. Singapore Science Centre, Singapore. 160 pp. Love, B. 2000. Gekko gecko (tokay gecko). Predation. Herpetological Review 31(3): 174. Maderson, P.F.A. 1963. A note on skin-shedding in the Tokay (Gekko gecko). Mem. Hong Kong Nat. Hist. Soc. 6: 10-11. Manley, G.A.; Gallo, L.; Koppl, C. 1996. Spontaneous otoacoustic emissions in two gecko species, Gekko gecko and Eublepharis macularius. Journal of the Acoustical Society of America 99(3): 1588-1603. Manthey, U.; Grossmann, W. 1997. Amphibien & Reptilien Südostasiens. Natur und Tier Verlag, Münster. 512 pp. Mathew, R. 2005. On the occurrence of the tokay gecko Gekko gecko (Linn.) (Reptilia: Squamata: Gekkonidae) in Meghalaya. Cobra (Chennai) 59: 11-12. Meerman, J.; Garel, J. 2002. Tokay gekko Gekko gecko established on South Water Caye, Belize. Published by the authors, P.O. Box 208, Belmopan, Belize. Unpaginated. (biological-diversity.info/tokay.htm). Meshaka, W.E.; Clouse, R.M.; McMahon, L. 1997. Diet of the tokay gecko (Gekko gecko) in southern Florida. Florida Field Naturalist 25(3): 105-107. Nguyen, V.S.; Ho, T.C.; Nguyen, Q.T. 2009. Herpetofauna of Vietnam. Chimaira, Frankfurt a.M. 768 pp. Petzold, H.G. 1963. Beobachtungen und Erfahrungen bei der Zucht des Tokehs (Gekko gecko [L.]). Zoologischer Garten (Leipzig) 27(4/5): 194-202. Pillai, R.S.; Talukdar, S.K. 1972. First record with notes on the tucktoo Gekko gecko (Linnaeus) from the Assam region. Journal of the Bombay Natural History Society 69(3): 656-658. Rösler, H. 2001. Studien am Tokeh: 1. Gekko gecko azhari Mertens, 1955 (Sauria: Gekkonidae). Gekkota 3: 33-46. Schleich, H.H.; Kästle, W. (eds.). 2002. Amphibians and reptiles of Nepal: biology, systematics, field guide. A.R.G. Gantner Verlag K.G., Ruggell. 1201 pp. Schneider, P. 1991. Gecko gecko (Linnaeus, 1758) - ein dankbarer Pflegling. Aquaria (St Gallen) 38(2): 34-35. Sievert, L.M.; Hutchison, V.H. 1988. Light versus heat: thermoregulatory behavior in a nocturnal lizard (Gekko gecko). Herpetologica 44(3): 266-273. Stanner, M.; Thirakhupt, K.; Werner, N.; Werner, Y.L. 1998. Observations and comments on the tokay in Thailand and China as predator and as prey (Reptilia: Sauria: Gekkonidae: Gekko gecko). Dactylus 3(2): 69-84. Talukdar, S.K. 1977. New locality record with remarks on the tucktoo lizard. Gekko gecko (Linnaeus) (Sauria: Gekkonidae) from Tripura. Journal of the Bombay Natural History Society 74(1): 184-185. Tang, Y.Z.; Zhuang, L.Z.; Wang, Z.W.. 2001. Advertisement calls and their relation to reproductive cycles in Gekko gecko (Reptilia, Lacertilia). Copeia 2001(1): 248-253. Welch, K.R.G.; Cooke, P.S.; Wright, A.S. 1990. Lizards of the Orient: a checklist. Robert E. Krieger, Malabar, Florida. 162 pp. Whitaker, R.; Whitaker, Z. 1978. Breeding of the Tokay gecko. Journal of the Bombay Natural History Society 75(2): 499-500. Zaworski, J.P. 1987. Egg guarding behavior by a male Gekko gecko. Bulletin of the Chicago Herpetological Society 22(12): 193. Zaworski, J.P. 1987. Egg molding behaviour by male Gekko gecko and Gekko petricolus. Bulletin of the Chicago Herpetological Society 22(4): 77. Zaworski, J.P. 1988. A note on sex recognition in the tokay gecko, Gekko gecko. Bulletin of the Chicago Herpetological Society 23(3): 42. Zaworski, J.P. 1988. Captive husbandry and breeding of the tokay, Gekko gecko Linnaeus. Bulletin of the Chicago Herpetological Society 23(7): 101-103. Zhao, E.; Adler, K. 1993. Herpetology of China. Society for the Study of Amphibians and Reptiles, Athens, Ohio. 522 pp. (Contributions to Herpetology no. 10). Zug, G.; Slowinski, J.; Wogan, G. The herpetofauna of Myanmar. Checklist of the amphibians and reptiles of Myanmar. (www.calacademy.org/research/herpetology/myanmar/checklist.html) Tekst & layout: Rune Midtgaard |
|
