(Cyclura cornuta)
Familie: Leguaner (Iguanidae)
Orden: Skælkrybdyr (Squamata).
|
|
Næsehornsleguan
(Cyclura cornuta) Familie: Leguaner (Iguanidae) Orden: Skælkrybdyr (Squamata). |
|
|
Størrelse: Indtil ca. 1,20 m. Store hanner vejer mellem 6 og 10 kg. Udbredelse: Hispaniola (Haiti og Dominicanske Republik) og nærliggende øer. Levested: Mest almindelig i tørre og halvtørre skovområder og tornekrat med kalkstensbund, beliggende i lavlandsområder (op til 400 m.o.h.), gerne nær kysten med en årlig nedbørsmængde på 470-1000 mm og et temperaturgennemsnit på ca. 25 grader C. Men iøvrigt er arten relativt tilpasningsdygtig, hvad angår levesteder. Føde: Især plantemateriale (blade, blomster, frugter), men også insekter, æg og mindre dyr. Ynglebiologi: Parringstiden, som starter samtidigt med regntidens begyndelse i april, varer 2-3 uger, og hunnerne lægger i juni-august 5-20 æg i en fordybning i jorden. Æggene klækker 3-6 måneder senere, og ungerne måler ved klækningen ca. 21-32 cm og vejer ca. 50 g. Arten er kønsmoden efter 5-9 år. Aktivitet og adfærd: Dagaktiv. Regulerer kropstemperaturen ved at solbade. Voksne hanner opretholder territorier. De stærkeste hanner får de territorier med den bedste føde. Graver underjordiske gange, der kan være indtil 4 m lange. Fjender: Ud over mennesket, som ulovligt jager voksne og halvvoksne dyr, efterstræbes næsehornsleguanen og dens æg af hunde, katte, desmerdyr og svin. Alder: Kan blive 20 år i fangenskab, men levetiden i naturen er utvivlsomt kortere. Kønsforskelle: De 3-5 "horn" (forstørrede skæl) på snuden er størst hos hannerne. Hunner er lidt mindre end hanner. Variation: Mona Island jordleguanen (C. stejnegeri) og Navassa Island jordleguanen (C. onchiopsis, nu uddød), der tidligere blev betragtet som underarter af næsehornsleguanen, regnes idag som selvstændige arter. Status: International handel med denne art er reguleret gennem Washingtonkonventionen (CITES), hvor den er opført på Liste I. Arten var almindelig og vidt udbredt så sent som i 1950'erne, men der er ingen nyere undersøgelser, der har opgjort den samlede bestands aktuelle størrelse, selv om et groft skøn anslår den til at bestå af 10.-17.000 individer, fordelt på formodentligt 20, evt. flere små bestande rundt omkring på Hispaniola. Tilbagegangen har været kraftig på grund af presset fra lokalbefolkningen (tab af levesteder m.m.). Artens lange livscyklus med dertil hørende langsommelig udskiftning i bestandene menes også at have bidraget til tilbagegangen. I den Dominicanske Republik er 35% af levestederne gået tabt, og af resten er ca. 75% forstyrret af menneskelig aktivitet. Disse tal er endnu højere i Haiti. I den Dominicanske Republik er arten beskyttet ved lov, og de fleste bestande er desuden helt eller delvist beskyttet i kraft af nationalparker og andre former for reservater. En tilsvarende beskyttelse eksisterer ikke i Haiti, og artens fremtid må her regnes som usikker. Den internationale handel kontrolleres i den Dominicanske Republik vha. CITES, men en tilsvarende kontrol eksisterer ikke i Haiti. Noter: Terrariets to leguaner er opdrættet i Chester Zoo i England. Litteraturhenvisninger: Iguana Specialist Group (formerly the West Indian Iguana Specialist Group). www.iucn-isg.org/actionplan/ch2/rhinocerous.php Pianka, E.R. & Vitt, L.J. 2003. Lizards - windows to the evolution of diversity. University of California Press, Berkeley & Los Angeles. 333 pp. Schwartz, A. & Henderson, R.W. 1991. Amphibians and reptiles of the West Indies: descriptions, distributions, and natural history. University of Florida Press, Gainesville, Florida. 720 pp. Tekst & layout: Rune Midtgaard |
|
