(Crotalus cerastes)
Familie: Hugorme (Viperidae)
Orden: Skælkrybdyr (Squamata)
| |
Sideruller
(Crotalus cerastes) Familie: Hugorme (Viperidae) Orden: Skælkrybdyr (Squamata) |
|
|
Størrelse: 43-82 cm. Udbredelse: Sydvestlige USA (Arizona, Californien, Nevada, Utah) og nordvestlige Mexico (Baja California, Sonora). Levested: Flade ørkenområder, som regel på sandbund, fra under havets overflade (f.eks. Death Valley) til 1800 m.o.h., normalt dog under 1200 m.o.h. Føde: Mus, rotter og øgler. Siderulleren fanger langt oftest sit bytte ved bagholdsangreb, hvor den ligger helt stille, typiske halvt nedgravet i sand, mens den venter på forbipasserende dyr. Ungdyr bruger desuden deres hale som "lokkemad" ved at vrikke med den, så den ligner en levende larve eller orm. Den er i stand til at sætte et meget stort bytte til livs: i et tilfælde blev et ungdyr fundet i færd med at sluge en øgle, der vejede 1,7 gange så meget som slangen selv! Slangen blev dog fundet død med øglens hale stikkende ud af munden, så den har sandsynligvis overvurderet sin kapacitet. Ynglebiologi: Parringen sker i april-maj, men undertiden også om efteråret. Hunnen føder i sensommeren eller det tidlige efterår 5-18 unger, som ved fødslen måler 17-20 cm. Aktivitet og adfærd: Hovedsageligt nataktiv. Dagen tilbringes i underjordiske gange gravet af mus eller andre pattedyr eller under skyggefulde buske. Ses oftest om foråret, når den krydser veje efter solnedgang. Enestående for Siderulleren (og et par andre afrikanske og asiatiske hugorme) er dens evne til at bevæge sig hurtigt hen over et ustabilt underlag som sand ved hjælp af "siderulning", hvorved slangen undgår at underlaget skrider under bevægelsen. Denne teknik efterlader normalt et spor af parallele, J-formede aftryk, som afslører, at en Sideruller har været forbi. Fjender og forsvar: I områder med veje opsøger Siderulleren (ligesom mange andre slanger) asfalten efter solnedgang for at udnytte varmen fra den opvarmede vejbelægning. Dette koster på grund af trafikken en del slanger livet. Blandt klapperslangernes naturlige fjender er andre slanger (f.eks. kongesnoge), rovfugle, ugler, jordgøge, ravne, prærieulve, ræve, vildkatte, grævlinger, stinkdyr og svin. Desuden har man set hjorte, heste, kvæg, får, geder og gaffelantiloper trampe klapperslanger til døde. Alder: Siderullere i fangenskab har opnået en alder på op til 27 år og 4 måneder. Kønsforskelle: I modsætning til de fleste andre klapperslanger bliver bliver hunnerne længere end hannerne, men hannerne har relativt længere haler med tykkere halerod. Derudover er der mindre variationer mellem hanner og hunner i skælantal. Variation: Der findes tre forskellige underarter (racer): Colorado-sideruller (C. c. laterorepens), Mojave-sideruller (C. c. cerastes), og Sonora-sideruller (C. c. cercobombus), som kun adskiller sig fra hinanden på mindre iøjnefaldende punkter. Noter: Terrariets dyr tilhører underarten (racen) Sonora-sideruller (Crotalus cerastes cercobombus), som findes i den sydøstlige del af artens udbredelsesområde (Arizona i USA og Sonora i Mexico). Litteraturhenvisninger: Banta, B.H. 1965. A distributional checklist of the recent reptiles inhabiting the state of Nevada. Occasional Papers Biological Society of Nevada 5: 1-8. Behler, J.L.; King, F.W. 1979. The Audubon Society field guide to North American reptiles and amphibians. Alfred A. Knopf, New York. 719 pp. Bogert, C.M.; Oliver, J.A. 1945. A preliminary analysis of the herpetofauna of Sonora. Bulletin of the American Museum of Natural History 83(6): 303-425. Brennan, T.C.; Holycross, A.T. 2006. A field guide to amphibians and reptiles in Arizona. Arizona Game and Fish Department, Phoenix. 150 pp. Campbell, J.A.; Lamar, W.W. 2004. The venomous reptiles of the Western Hemisphere. Vol. 1-2. Comstock Publishing Associates, Ithaca, N.Y. 870 pp. Ernst, C.H.; Ernst, E.M. 2003. Snakes of the United States and Canada. Smithsonian Books, Washington & London. 668 pp. Grismer, L.L. 2002. Amphibians and reptiles of Baja California, including its Pacific islands and the islands in the Sea of Cortes. University of California Press, Berkeley, Los Angeles & London. 399 pp. Rubio, M. 1998. Rattlesnake: portrait of a predator. Smithsonian Institution Press, Washington & London. 240 pp. Stebbins, R.C. 1972. Amphibians and reptiles of California. (California Natural History Guides no. 31). University of California Press, Berkeley & London. 152 pp. Stebbins, R.C. 2003. A field guide to western reptiles and amphibians. 3rd edition. Houghton Mifflin Company, Boston & New York. 533 pp. Tanner, W.W. 1975. 1975 checklist of Utah amphibians and reptiles. Proceedings of the Utah Academy of Sciences, Arts and Letters 52(1): 4-8. Tekst & layout: Rune Midtgaard |
|
