Hvidøret Silkeabe (Callithrix jacchus) Familie: Egernaber (Callithricidae) Orden: Primater (Primates).

Andre navne:  Almindelig egernabe, pensel-silkeabe, uistiti, marmoset. Navnet hvidøret silkeabe skal egentligt kun benyttes om underarten Callithrix jacchus jacchus, da de andre underarter ikke har hvide, men sorte eller brune øreduske. Omtales af og til under det latinske navnHapale jacchus. Størrelse:  Hoved- og kropslængde 18-30 cm, halelængde 17-41 cm. Vægt normalt 230-450 g. Udbredelse:  Østlige Brasilien. Levested:  Tropisk eller subtropisk skov. Føde:  Insekter, edderkopper, små hvirveldyr, fugleæg, frugter samt saft og harpiks fra træer. Abernes hjørnetænder er specielt velegnede til at gnave barken af træer, hvorved safter og harpiks blive tilgængelig. Det er blevet observeret at mere end 70 procent af den tid dyrene bruger på at søge føde går på at opdrive disse udsondringer fra træer. Ynglebiologi:  Kønsmodenhed opnås ved en alder på 9-13 måneder for hannernes vedkommende og 20-24 måneder for hunnernes. Brunstperioden varer omkring 16 dage, og hunnerne er drægtige i næsten 5 måneder (140-148 dage). Der fødes 1-4 unger ad gangen, men i over halvdelen af tilfældene fødes der tvillinger. Aktivitet og adfærd:  Dagaktiv og opholder sig konstant i træer. Bevæger sig i hurtige ryk og er i stand til både at løbe, hoppe og springe. Overnatter i huller eller andre former for ly i træerne. De lever formodentligt i grupper på 4-15 individer med territorier på op til 0.28 km². Forskellige gruppers territorier overlapper hinanden, men grupperne forsvarer ikke deres territorier. En gruppe menes at bestå af et dominerende par, deres unger fra samme år, og ældre ungdyr af begge køn. Den sociale rangorden opretholdes gennem aggressive konfrontationer. Aberne benytter en række forskellige lydsignaler til at kommunikere med. Fjender:  Silkeaberne er formodentligt byttedyr for en række forskellige rovdyr, såsom store slanger, rovfugle m.m. Alder:  I naturen ligger artens livslængde på ca. 10 år, mens dyr i fangenskab er blevet over 16 år. Variation:  Der kendes fem forskellige underarter (jacchus, aurita, flaviceps, geoffroyi, penicillata), der af nogle zoologer betragtes som særskilte arter. Underarterne varierer en del fra hinanden i udseende, og TERRARIETs bestand tilhører underarten hvidøret silkeabe (C. j. jacchus), som er karakteristisk ved sine hvide øreduske. Status:  UnderarterneC. j. aurita ogC. j. flaviceps, som kun findes i kystskovene i det sydøstlige Brasilien, betragtes af den internationale naturbevarelsesorganisation IUCN som truede. De er underkastet Washingtonkonventionens strengeste beskyttelse (CITES I). Også underarten hvidøret silkeabe (C. j. jacchus), som kan ses i Terrariet, er i kraftig tilbagegang på grund af ødelæggelsen af dens levesteder. Noter:  Trods det, at den hvidørede silkeabe er velkendt bl.a. fra zoologiske haver, kender man relativt lidt til dens biologi. Litteraturhenvisninger: Nowak, R.M. 1991. Walker's Mammals of the World. 5th edition. Johns Hopkins University Press, Baltimore & London. Rylands, A.B. (ed.). 1993. Marmosets and tamarins. Systematics, behaviour, and ecology. Oxford University Press, Oxford, New York, Tokyo, etc. 396 pp. Tekst & layout: Rune Midtgaard

Billedoversigt Forside Terrariets hvidørede silkeaber er livlige og charmerende dyr. Her ses et voksent dyr med to halvvoksne unger. © Klaus Dræby. Halvvoksen unge. © Klaus Dræby.