(Ahaetulla prasina)
Familie: Snoge (Colubridae)
Orden: Skælkrybdyr (Squamata)
|
|
Kortsnudet Piskesnog
(Ahaetulla prasina) Familie: Snoge (Colubridae) Orden: Skælkrybdyr (Squamata) |
|
|
Størrelse: Maks. 1,97 m. Udbredelse: Sydøstasien, Indonesien, Philippinerne. (Burma, Cambodia, S. Kina (Fujian, Guangdong, Guangxi, Guizhou, Yunnan), Hong Kong, NØ. India (Assam, Sikkim, West Bengal), Laos, Singapore, Thailand, Tibet, Vietnam, West Malaysia, Indonesia (Anambas-øerne, Bali, Bangka, Belitung, Borneo, Bunguran-øerne, Butung, Java, Lombok, Mentawai-øerne, Nias, Riau-øerne, Sangihe, Sebuku, Simeulue, Sula-øerne, Sulawesi, Sumatra, Sumbawa, Ternate, We), Philippinerne (Balabac, Basilan, Batan, Bohol, Busuanga, Camiguin, Cebu, Coron, Culion, Jolo, Leyte, Luzon, Mindanao, Negros, Palawan, Panay, Polillo, Samar, Sibutu). Levested: Klatrende. Bebor lav vegetation, såsom buske og små træer, ofte nær vand i skovområder op til 2100 m over havet. Findes også i parker og haver, selv i større byer. Føde: Overvejende øgler, men også fugle og frøer. Ynglebiologi: Hunnen føder 4-10 unger, som er lysebrune og måler ca. 35 cm ved fødslen. Aktivitet og adfærd: Dagaktiv. Ofte aggressiv og hurtig til at bide. Når den føler sig truet, udvider den halsen, så den sorte og hvide hud mellem skællene bliver synlig. Udviser ofte den lidt usædvanlige adfærd blandt slanger, at den stikker tungen ud af munden og holder den ude i længere tid. Gift: Tilhører de furetandede slanger, hvis spyt er giftigt. Nogle få arter er farlige for mennesker, men piskesnogene er ikke blandt disse. Giften er for svag til at forårsage nogen alvorlige symptomer hos mennesker. Variation: Farven er meget varierende og spænder fra grøn eller blågrøn til gul, orange, grå eller brun. Status: Almindelig. Noter: Denne slægt af piskesnoge hører til de slanger, som har bedst synsevne. Øjnene har horisontale pupiller, hvilket i kombination med fordybningerne på snuden foran øjnene gør slangen i stand til at se lige frem og fokusere på samme genstand med begge øjne (ligesom mennesker). Den kan dermed lettere bedømme afstande, f.eks. til et byttedyr. Litteraturhenvisninger: Chan-Ard, T.; Grossmann, W.; Gumprecht, A. & Schulz, K.D. 1999. Amphibians and reptiles of Peninsular Malaysia and Thailand. An illustrated checklist. Bushmaster Publications, Würselen. 240 pp. Cox, M.J. & al. 1998. A photographic guide to snakes and other reptiles of Thailand and Southeast Asia. Asia Books, Bangkok. 144 pp. Das, I. 2002. A photographic guide to snakes and other reptiles of India. New Holland, London, etc. 144 pp. Das, I. 2006. A photographic guide to snakes and other reptiles of Borneo. New Holland, London. 144 pp. Das, I. 2007. Amphibians and reptiles of Brunei. Natural History Publications, Kota Kinabalu. 200 pp. Lim, K.K.P. & Lim; F.L.K. 1992. A guide to the amphibians and reptiles of Singapore. Singapore Science Centre, Singapore. 160 pp. Manthey, U. & Grossmann, W. 1997. Amphibien & Reptilien Südostasiens. Natur und Tier Verlag, Münster. 512 pp. Whitaker, R. & Captain, A. 2004. Snakes of India. The field guide. Draco Books, Chengalpattu, Tamil Nadu. 481 pp. Zhao, E.; Adler, K. 1993. Herpetology of China. Society for the Study of Amphibians and Reptiles, Athens, Ohio. 522 pp. (Contributions to Herpetology no. 10). Tekst & layout: Rune Midtgaard |
|
