![]() |
![]() |
Dumérils Madagascarboa
(Acrantophis dumerili) Familie: Boaer (Boidae) Orden: Skælkrybdyr (Squamata). |
![]() |
![]() |
Størrelse: Normalt 1,5-1,8 m. Muligvis op til 3 m. Udbredelse: Vestlige og sydlige Madagascar. Levested: Lever på jorden i tørre skov- og savanneområder, hvor den om dagen gemmer sig under vissent løv eller i gange gravet af gnavere eller andre pattedyr. Findes ofte nær beboelser. Føde: Hovedsageligt mindre pattedyr. Ynglebiologi: Levendefødende. Føder op til 7 unger, som ved fødslen måler 42-48 cm. Aktivitet og adfærd: Nataktiv. Fjender: Spises undertiden af lokalbefolkningen. Af skindet fremstilles læder, bl.a. med henblik på salg til turister, som imidlertid ikke kan hjembringe købte skind, da arten er beskyttet af international lovgivning. Status: Forholdvis almindelig. International handel med denne art er reguleret gennem Washingtonkonventionen (CITES), hvor den er opført på Liste II. Noter: Visse steder holdes Dumérils Boa undertiden af lokalbefolkningen som et led i bekæmpelsen af mus og rotter. Andre steder frygter befolkningen slangen og slår den ofte ihjel, når de møder den. Litteraturhenvisninger: Glaw, F. & Vences, M. 1994. A field guide to the amphibians and reptiles of Madagascar. 2nd edition including mammals and freshwater fish. M. Vences & F. Glaw, Köln. 480 pp. Walls, J.G. 1998. The living boas. A complete guide to the boas of the world. T.F.H. Publications, Neptune City. 288 pp. Tekst & layout: Rune Midtgaard |
|